Rygning kan dræbe – konsekvenser ved rygning

Rygning er udbredt, og særligt tobakscigaretter har nydt stor popularitet verden over. Mange bruger cigaretterne som en måde at slappe af på, og de er glade for de små pauser i hverdagen, som rygningen skaber. Men der er også mange ubehagelige konsekvenser ved rygning, og de fleste ved efterhånden udemærket, at rygning kan dræbe, ligesom den kan forårsage udviklingen af alvorlige sygdomme, der påvirker den ramtes livskvalitet markant. Rygning er af samme grund blevet et samfundsspørgsmål, der har indtaget sin egen plads i lovgivningen med særskilt rygelov.

Sundhedsstyrelsen har desuden spillet en central rolle i kommunikationen af budskabet om, at rygning kan dræbe. De har udviklet målrettede kampganer, der har øget folks bevidsthed om konsekvenserne ved rygning. Er du i tvivl om, hvad de egentligt er, følger her en liste, der giver en fornemmelse af, hvor alvorligt rygning kan skade dig.

  • I gennemsnit dør rygere 10 år tidligere end ikke-rygere.
  • Rygning forårsager flere dødsfald end alkoholmisbrug, stofmisbrug og overvægt samlet set.
  • Rygning er direkte eller indirekte årsag til 24% af alle dødsfald i Danmark.
  • Rygere oplever generelt mere sygdom livet igennem end ikke ikke-rygere, for eksempel vil en gennemsnitlig 25-årig mandlig ryger ende sit liv med 13½ års belastende sygdom, mens en 25-årig kvindlig ryger i gennemsnit vil opleve hele 17 års sygdom frem til dennes død.

Du kan læse mere om rygning, konsekvenser ved rygning og rygestop her på sitet

 

Leave a Reply