Rygestop træthed – af hjælp træthed ved dit rygestop

Hvis du oplever træthed ved et rygestop, er du ikke alene. Det er helt normalt, at man oplever træthed og mental udmattelse i forbindelse med et rygestop, fordi det påvirker kroppen fysisk og det psykiske overskud. Hvis du skal have de bedste chancer for at gennemføre dit rygestop og holde fast ved det, er det en god ide at gøre noget ved din rygestop-træthed, inden den tvinger din motivation i knæ. Her er et par gode råd, der hjælper dig gennem dit rygestop med det mentale overskud i behold.

1 Gør brug af tilgængelige hjælpemidler

En del af din træthed opstår, fordi det er hårdt for kroppen at skulle undvære stoffet nikotin. Frem for at tage en kold tyrker i forhold til nikotinindtag kan du kombinere dit rygestop med hjælpemidler som nikotintyggegummi, nikotinplastre og e-cigaretter. Når du tygger på et nikotintyggegummi, bruger et nikotinplaster eller damper, indtager du samtidigt nikotin, og på den måde undgår du ubehaget ved en pludselig reducering af nikotin.

2 Sørg for at have støtte fra venner og familie

Hvis du har støtte og opbakning, har du det meget lettere. Når familien og vennerne bakker op om dit rygestop, kan de også være med til at motivere dig og give dig den opbakning, du virkeligt behøver, når du for eksempel oplever rygestop-træthed. De kan hjælpe dig igennem de svære tider og hjælpe til med praktiske gøremål og andet, der kræver din energi, så du får det overskud, du har brug for.

3 Planlæg at fejre de små sejre undervejs i rygestoppet

Et rygestop er en lang proces, og en del af den træthed, du kan opleve under rygestoppet, er ofte forbundet med den meget lange tidshorisont projektet har. For at gøre det hele lidt mere overskueligt og forebygge rygestop-træthed, er det en god ide at bryde projektet op i delmål og planlægge at fejre de sejre, du opnår undervejs i processen. For eksempel kan du fejre hver uge, du holder dig røgfri, ligesom du kan også fejre de første fester, hvor du formår at holde dig røgfri.

Læs meget mere om rygestop og vejen til en røgfri tilværelse her på sitet

Leave a Reply