Rygestop hjælp – Gode råd til rygestop

Der findes rygere, der kan stoppe fra dag til dag uden problemer, men de fleste har brug for lidt hjælp. Hjælp til rygestop kan være mange ting, og det er forskelligt, hvad der virker, men vi vil her forsøge at give et par generelle, gode råd til rygestop.

  • Udskyd din rygestopdato. Det lyder lidt bagvendt, men det kan faktisk være en rigtig god idé, at sætte en dato et par uger fremme, hvor du vil stoppe med at ryge, frem for bare at stoppe fra “i dag”. Det giver dig mulighed for at forberede dig.
  • Skriv ned, hvorfor du vil stoppe med at ryge. Køb en lille lommebog og skriv de vigtigste grunde til dit rygestop ned. Dit helbred, dine børns helbred, ikke flere gule gardiner – hvad end, det nu måtte være, der gør det vigtigt for dig, at blive røgfri. Hav altid bogen på dig, efter du er stoppet, og kig i den, når du mærker rygetrangen.
  • Find andre, der stopper. Det kan være et utroligt styrkeboost, hvis du har andre omkring dig, der også vil kvitte smøgerne. Ved at tale sammen om de udfordringer I har, kan I være en stor hjælp til rygestop for hinanden. Det hjælper at høre, at andre har samme udfordringer, og det kan virke motiverende, at de andre har forventninger til dig.
  • Benyt hjælpemidler som nikotintyggegummi eller e-cigaretter. Det pludselige underskud af nikotin kan gøre det overordentligt svært at forblive røgfri. Derfor kan sundere alternativer til cigaretterne, der kan give dig lidt nikotin, være en god hjælp. Start med et nikotinindhold, der passer til dine rygevaner, og trap så langsomt ned. Så undgår du de værste abstinenser. Vær dog opmærksom på, at det kun er et sundere alternativ og et skridt på vejen til reelt rygestop.
  • Lav noget andet med dine hænder. En stor del af rygetrangen er de bevægelser, der er blevet vane. Det føles simpelthen forkert bare at sidde stille med hænderne. Her kan det hjælpe at finde noget andet at bruge hænderne til, når du ellers ville ryge. Begynd at strikke, spil små spil på din telefon, skil en kuglepen ad og saml den igen, spis kiks – anything goes! Alternativt kan du bruge en e-cigaret uden nikotin.
  • Afled din opmærksomhed. Rygetrang varer sjældent særligt længe. Det kan derfor være en idé at have en mulig afledningsmanøvre klar. Hav din yndlingsavis ved hånden, gem en sjov hjemmeside i dine favoritter på din smartphone eller hav dit yndlingsmusiknummer klar. Find det frem, så snart du føler rygetrang, og lad det aflede din opmærksomhed i 5 minutter. Du kan også tage opvasken eller rydde lidt op.
  • Søg professionel rådgivning. Hvis metoderne ovenfor ikke er hjælp nok til rygestop for dig, kan du overveje at søge hjælp fra en professionel rygestoprådgiver eller fra bøger om rygestop.

Leave a Reply