Endelig ikke-ryger – den bedste bog til rygestop

I 1983 skrev Allen Carr en bog om rygestop kaldet The Easyway to Stop Smoking. Den danske oversættelse har fået titlen Endelig ikke-ryger, hvilket er meget passende, for bogen har hjulpet mange med endelig at blive røgfri. Endelig ikke-ryger er solgt i mere end 11 millioner eksemplarer og oversat til 35 sprog.

I bogen fortæller Allen Carr om den metode, han brugte til at gå fra at ryge 100 cigaretter til ingen fra dag til dag – uden abstinenser. Allen Carr oplevede heller ingen nedtrykthed eller depression ved sit rygestop. Han var bare glad for endelig at være røgfri.

Endelig ikke-ryger kan hjælpe dig til at forstå, hvorfor det er så svært for dig at holde op med at ryge. Du får indblik i, hvordan din psyke holder dig fanget i din rygning med en række illusioner, der overbeviser dig om, at det er godt at ryge. Det er disse illusioner, der giver dig følelsen af, at du har mistet noget, når du gennemgår et rygestop. Den følelse kan i værste fald lede til depression.

Ved at få denne indsigt, bliver det nemmere at bekæmpe illusionerne og holde fast i, at du vil være ikke-ryger. Endelig ikke-ryger hjælper dig altså til at se cigaretterne, som de er: Noget skadeligt, der ikke giver dig noget som helst godt. Det er den største styrke ved denne bog til rygestop.

Endelig ikke-ryger findes også som lydbånd og i en udgave specielt til kvinder, der meget passende hedder Endelig ikke-ryger for kvinder!

Bogen kan suppleres med et Easyway-kursus.

Leave a Reply