Bivirkninger og symptomer ved rygestop 1

Det ville være nemt at stoppe med at ryge, hvis man kun fik det bedre med det samme. Desværre er der en del bivirkninger ved rygestop. Det er derfor vigtigt at huske på, at de symptomer, du oplever ved rygestop, betyder, at din krop er i bedring. De skyldes den fravænning og udrensning, du og din krop går igennem.

Herunder finder du en liste over nogle af de mere almindelige bivirkninger ved rygestop.

  • Svimmelhed og kvalme. Blandt de influenzalignende rygestopsymptomer har vi svimmelhed og kvalme. Drik rigeligt med vand og klæd dig varmt på.
  • Rastløshed og søvnbesvær. Rastløshed er en bivirkning ved rygestop de færreste er fri for. Søvnbesvær er næsten lige så udbredt. Begge kan modvirkes med fysisk aktivitet og motion. Når din krop er aktiveret, modvirkes din rastløshed, og hvis du er træt i kroppen, vil du have nemmere ved at sove. Sørg dog for, at der går mindst en time eller to, fra du har været fysisk aktiv, til du skal sove. Ellers har det den modsatte effekt.
  • Manglende koncentrationsevne. Hjernen fungerer simpelthen ikke specielt godt kort tid efter rygestop. Tag et par minutters pause og hop lidt på stedet, når du mærker koncentrationen forsvinde.
  • Kløe. Kløende hud og hovedbund er en af de mere irriterende symptomer ved rygestop. Et koldt bad eller noget fugtig creme kan lindre.
  • Blodigt og ømt tandkød. Dit tandkød er blevet bombarderet med skidt, der både forurener dit tandkød og standser de processer, der normalt sættes i gang i munden for at bekæmpe skidt. Mange oplever derfor kraftig tandkødsbetændelse, når udrensningen endelig kan gå i gang igen. Bliv ved med at børste godt og brug tandtråd, selvom det gør ondt. Din tandlæge kan rådgive dig I, hvordan du børster bedst for at bekæmpe tandkødsbetændelse.
  • Kriblen i arme eller ben. Blodomløbet bliver forbedret ret hurtigt efter rygestop. Det kan give en følelse af kriblen i benene, men det er relativt kortvarigt. Tal med din læge, hvis det fortsætter i længere tid.
  • Luft i maven. There will be farts.
  • Åndedrætsbesvær og hoste. Fimrehårene i din hals er ved at blive renset, og det kan give både åndedrætsbesvær og hoste. Tag det i første omgang som et forbedringstegn. Søg læge, hvis åndedrætsbesværet bliver invaliderende, eller hvis hosten ikke synes at blive bedre efter en lille uges tid.
  • Blistere og metalsmag i munden. Mange får blistere i munden og enkelte får en metallisk smag. Der er flere midler mod blistere, som f.eks. klorhexidin, der kan købes i håndkøb på apoteket, så tal med din apoteker om mulighederne.
  • Nedtrykthed og depression. En af de mere alvorlige bivirkninger ved rygestop. De fleste vil føle en nedtrykthed eller humørsvingninger, hvilket er helt normalt. Begynder du at blive depressiv – alt virker uoverskueligt, du kan ikke komme ud af sengen om morgenen, du er modløs og har måske selvmordstanker – bør du omgående kontakte din læge eller en professionel rådgiver.

One comment on “Bivirkninger og symptomer ved rygestop

  1. Reply Mona thomsen jan 25,2013 8:14 pm

    Samtlige symptomer er jeg ramt af …det er bare SÅ slemt at holde op med at ryge :(

Leave a Reply